Baggrund og formål:
Markedet for korttidsudlejning af boliger er i vækst i Europa, herunder Danmark. Der er dog også risiko for misbrug og snyd blandt andet via udlejningsplatforme. Sager om såkaldte ’skyggehoteller’ peger på faren for, at nogle boliger ikke bliver brugt til at bo i, men til at korttidsudleje på permanent basis.
Det er aftaleparternes vurdering efter tilsyn af området, at myndighederne ikke i dag har tilstrækkelige redskaber til at slå ned på dem, der ikke overholder reglerne. Derfor ønsker aftaleparterne at styrke håndhævelsen af sommerhusloven, indføre et mere effektiv tilsyn af erhvervsmæssig udlejning og korttidsudlejning af helårsboliger og skærpede sanktioner for manglende overholdelse af reglerne.
Initiativerne:
Aftalen indeholder følgende fem initiativer:
- 1. Lovbestemt oplysningspligt:
Der skal indføres en lovbestemt oplysningspligt for udlejningsplatforme, ejere og brugere til på anmodning i forbindelse med en konkret tilsynssag at udlevere relevante oplysninger til tilsynsmyndigheden om blandt andet udlejers identitet, udlejningsenheden, enhedens konkrete adresse, herunder udlejningsaktiviteten og -indtægter for b.la. at sikre, at der sker erhvervsmæssig udleje, eller at lejegrænserne i sommerhusloven overholdes.
- 2. Mulighed for at udstede påbud over for udlejningsplatforme:
Den ansvarlige tilsynsmyndighed vil kunne udstede et påbud til den enkelte platform med det formål at blokere for yderligere reservationer af den pågældende udlejningsenhed resten af det kalenderår, hvor udlejningsloftet er overskredet, hvis det i forbindelse med en konkret tilsynssag konstateres, at der er sket overtrædelse af reglerne.
- 3. Bedre muligheder for sanktioner:
Hvis man ikke overholder ovenstående oplysningspligt og reaktionspligt for udlejningsplatforme ved påbud, vil det blive sanktioneret ved bøde. Herudover vil der være et øget bødeniveau for overtrædelse af sommerhuslovens §§ 5 og 6, som handler om udlejningslofter ved ikke erhvervsmæssig udlejning af fast ejendom. Der vil også være et øget bødeniveau, hvis man f.eks. udlejer erhvervsmæssigt, og man ikke efter sommerhuslovens § 2 har fået tilladelse hertil.
- 4. Kommunerne får mulighed for at få en aktiv rolle i tilsynet:
Det betyder f.eks., at kommuner, der oplever problemer med overholdelsen af udlejningslofterne, kan anmode ministeren for byer og landdistrikter om, at kommunen overtager tilsynsopgaven med henblik på en målrettet indsats baseret på lokalt kendskab.
- 5. Ejendomsejeren orienteres, hvis lejeren har udlejet lejemålet i strid med sommerhusloven: Aftaleparterne er enige om at indføre en bestemmelse i sommerhusloven, hvorefter en ejendomsejer orienteres, hvis en tilsynsmyndighed træffer en afgørelse i en konkret sag om en lejers udlejning i strid med reglerne i sommerhusloven.
Du kan læse nærmere om den politiske aftale her.
Hvis du har spørgsmål til ovenstående eller brug for yderligere rådgivning, er du velkommen til at kontakte Codex Advokater og en af vores advokater med ekspertise inden for lejeret.
Vær opmærksom på at denne nyhed oprindeligt er udgivet den 19.02.2026, hvorfor der kan være kommet ændringer i lovregler, retspraksis, vejledninger mv. siden. Nyheden er en vejledning og kan ikke stå alene.
Vi anbefaler altid, at du kontakter Codex Advokater for at få konkret juridisk rådgivning omkring det pågældende område, herunder indholdet af gældende regler.