Vi arbejder tæt sammen med vores klienter for at fastslå deres behov og bestræber os på at sikre præcise og letforståelige kontraktvilkår, der minimerer risikoen for misforståelser.
- Vi har erfaring med og arbejder løbende med mange forskellige former for kontrakter og kommercielle dokumenter i øvrigt, herunder samarbejdsaftaler, leveringsaftaler, franchiseaftaler, en bred vifte af offentlige kontrakter, tilbud, ordrebekræftelser, salgs- og leveringsbetingelser, agent- og eneforhandleraftaler, fuldmagter, m.fl.
- Vi bistår løbende både danske og udenlandske klienter med forhandling og indgåelse af kontrakter.
- Hvor der er behov for bistand fra udenlandske advokater kan vi trække på vores mange kompetente samarbejdspartnere i bl.a. Mackrell International, et internationalt advokatsamarbejde, repræsenteret i hele verden, som Codex Advokater deltager aktivt i.