Insolvensret, konkurs og rekonstruktion af virksomheder

Codex Advokater har mange års erfaring med rådgivning i situationer, hvor virksomheder eller personer er insolvente eller står over for en uoverskuelig gældsbyrde. Vi stræber altid efter at finde den bedst mulige løsning i den konkrete situation.

Konkurs


Vi har omfattende erfaring som kurator i både større og mindre konkursboer. Vores advokater er omfattet af Gældsstyrelsens advokatpanel og påtager sig opgaven, når det offentlige er konkursrekvirent.

Derudover er advokat Mads Danielsen fast kurator ved Skifteretten i Kolding og udpeges i den forbindelse som kurator i konkurssager eller som likvidator i tvangsopløsningssager, når Erhvervsstyrelsen sender selskaber til tvangsopløsning i skifteretten.

Vi har på denne baggrund stor erfaring som kurator i samarbejde med det offentlige, eller hvor vi udpeges som kurator direkte af skifteretten. Vi bistår også pengeinstitutter eller kreditorer i forbindelse med insolvensretlig rådgivning i forhold til kundeforhold, hvor de ønsker en vurdering af muligheden for at indlevere en konkursbegæring eller bistand til forhandlinger med kunderne.

Vores lokale netværk til vurdering og salg af aktiver spænder vidt, da vi både har kontorer i Vejle og Horsens og deltager aktivt i relevante faglige og sociale netværk.

Vi har bred erfaring med udførelse af undersøgelser og vurdering af konkurskarantæne, ledelsesansvar og omstødelige dispositioner samt gennemførelse af den efterfølgende forhandling eller retssag.

Udover varetagelse af opgaven som kurator, rådgiver vi også kriseramte og nødlidende virksomheder, når de sværeste beslutninger skal tages. Det kan være nødvendigt med udefrakommende vejledning om håbløshedstidspunkt, ledelsesansvar og hvordan man får håndteret virksomhedens situation og aktiver på bedst tænkelig måde. Vi har også erfaring med at sidde på den anden side af bordet, hvis en klient mødes af omstødelseskrav eller sag om konkurskarantæne.

Rekonstruktioner
Vi har stor erfaring som kreditorrepræsentant under en rekonstruktion, herunder vurdering af rekonstruktionsforslag samt konstruktiv dialog med de involverede parter. Rekonstruktionsreglerne kan være svære at navigere i, herunder reglerne om kreditorklasser og afstemning mv., og for at få mest muligt ud af processen kan det som kreditor give god mening at have en sparringspartner med styr på regler og proces. Vi har videre erfaring i sager med kriseramte virksomheder, hvor vi blandt andet kan bistå med rekonstruktion, frivillige akkorder eller andre ordninger for at sikre videreførelse af virksomheden.

Mads Danielsen

Mads Danielsen

Partner, advokat (L)

Kontakt

Janus Bang Topp

Partner, advokat

Kontakt

Katrine Frydensberg Hansen

Advokat

Kontakt

Dom vedrørende ”konefinten”