Advokat Janus Bang Topp er fast medhjælper i gældssaneringssager ved Skifteretten i Horsens, og advokat Lars Brinkmann er fast medhjælper i gældssaneringssager ved Skifteretten i Kolding.
Vi stræber altid efter at rådgive til at finde den bedst mulige løsning i den konkrete situation. Det kan være både i forhold til en akkordmæssig løsning med kreditorerne, eller indledning af en gældssanering ved skifteretten.
Vi kan således bistå personer med rådgivning i forhold til den rigtige løsning i forhold til en uoverstigelig gæld, som ikke vil kunne afdrages indenfor en rimelig årrække.
Dette kan både være i forhold til en udenretlig løsning, såfremt der er få kreditorer, eller andre forhold der gør, at en sådan løsning er den rigtige.
Vi kan også bistå med rådgivning i forhold til vilkårene ved ansøgning om gældssanering, herunder udarbejdelse af en ansøgning, og strukturering af bilag, således ansøgningen opfylder kravene til en gældssanering. Rådgivningen er også i forhold til sandsynligheden for at opnå gældssanering, da det nogle gange kan være således, at der kan være personlige eller økonomiske forhold, der skal afklares, før end det er muligt at gennemføre en gældssaneringssag. Det kan således ofte være en fordel, at disse forhold er håndteret og afklaret inden en ansøgning indleveres.
Vi kan ikke hjælpe med selve gældssaneringen, da skifteretten udpeger en medhjælper der håndterer dette arbejde på vegne af skifteretten.