Familieret

Hos Codex Advokater er vi klar til at hjælpe dig med at træffe de rigtige juridiske valg i dit familie- og privatliv.

Rådgivning om forskellige familieforhold

Vi tilbyder kompetent rådgivning, uanset om du er:

  • Ugift samlevende
  • Enlig
  • Gift

Vi kan hjælpe med:

  • Oprettelse af ægtepagter
  • Samlivsaftaler
  • Samejekontrakter vedrørende ejendomme
  • Oprettelse af testamenter
  • Oprettelse af fremtidsfuldmagter
  • Udarbejdelse af bodelingsaftaler
  • Udarbejdelse af aftaler om bopæl og samvær med børnene

Ved samlivsophævelse, separation eller skilsmisse

I tilfælde af samlivsophævelse, separation eller skilsmisse er der ofte tre vigtige områder, der skal afklares. Vi kan bistå med rådgivning i alle tre dele:

Børnene

  • Fælles forældremyndighed: Skal det fortsætte?
  • Bopæl: Hvor skal børnene bo?
  • Samvær: Hvordan skal samværet være med den forælder, som ikke har børnene boende?
  • Børnebidrag: Vi kan også hjælpe med sager vedrørende børnebidrag.

Deling af aktiver

  • Ved ægteskab: Alle aktiver, der ikke er særeje, skal deles. Men hvordan skal aktiverne fordeles og hvad er værdien?
  • Ved særeje: Omfanget af særejet skal måske afklares sammen med evt. aktiver I ejer sammen (f.eks. et hus).
  • Ved ugifte samlevende: Kun de aktiver, man ejer sammen, skal som udgangspunkt deles.

Separation eller skilsmisse

  • Skal I vælge separation eller skilsmisse?
  • Skal den ene ægtefælle betale bidrag til den anden?

Hjælp under hele processen

Vi ved, at der ofte opstår spørgsmål i den indledende fase, undervejs og efterfølgende. Hvis du har behov for hjælp, står vi klar til at rådgive dig gennem hele processen. 

Fremtidsfuldmagter

Det er en god idé at oprette en fremtidsfuldmagt, fordi du med en fremtidsfuldmagt kan bestemme, hvem der skal træffe beslutninger på dine vegne, hvis du på et tidspunkt bliver ude af stand til at træffe dine egne beslutninger. Uden en fremtidsfuldmagt er der risiko for, at dine pårørende er ”låst” og ikke har mulighed for at træffe beslutninger for dig.

En fremtidsfuldmagt er en fuldmagt, som omfatter både personlige og økonomiske beslutninger, men som først træder i kraft, hvis det bliver nødvendigt. Fremtidsfuldmagten får altså ingen betydning ved oprettelsen, men først den dag, det bliver nødvendigt at sætte den i kraft, fordi du ikke selv kan træffe dine beslutninger længere. Hvis du ikke bliver ude af stand til at træffe dine beslutninger – altså hvis du er ved dine fulde frem indtil du dør – får fremtidsfuldmagten aldrig betydning. Det er lidt ligesom en forsikring, som man ikke håber, man får brug for, men som alligevel er rigtig vigtig at have.

En fremtidsfuldmagt er et alternativ til et værgemål, og der er væsentlige fordele ved fremtidsfuldmagten. De vigtigste fordele er, at du med en fremtidsfuldmagt selv bestemmer, hvem skal kunne handle på dine vegne og har mulighed for at bestemme hvilke beslutninger, der skal træffes. Derudover er en væsentlig forskel sagsbehandlingstiden hos Familieretshuset på iværksættelse af værgemål og ikraftsættelse af en fremtidsfuldmagt. Pt. er sagsbehandlingstiden i gennemsnit ca. 1 år længere for at få etableret et værgemål end at få sat en fremtidsfuldmagt i kraft.

Skal du have hjælp til at oprette en fremtidsfuldmagt? Læs mere her.

Malene Lund Olesen

Associeret partner, advokat (L)

Kontakt

Stine Høiriis Mølgaard

Advokatfuldmægtig

Kontakt