Opsættende virkning

Hvad er opsættende virkning?  

Opsættende virkning betyder, at virkningerne af en forvaltningsafgørelse midlertidigt bremses, mens en klagesag eller retssag om afgørelsen står på.

Formålet hermed er at undgå unødige handlinger eller handlinger, der er vanskelige at genoprette i tilfælde af, at afgørelsen senere ændres/ophæves af rekursorgan/retten. Tænk eksempelvis på det tilfælde, hvor en borger har opført en bygning, men som kommunen mener er i strid med reglerne og derfor udsteder påbud om at nedrive. Hvis ejeren anlægger og vinder en sag, hjælper det ikke meget, hvis bygningen i mellemtiden er revet ned.

Det er dog ikke i alle tilfælde, hvor der er behov for opsættende virkning, og mange steder har man ved lov fastsat regler herom. I nogle tilfælde er der mulighed for at retten eller rekursmyndigheder tillægger sagen opsættende virkning på egen hånd, hvis der efter en konkret vurdering er behov herfor. Nedenstående sag er et eksempel på, hvornår denne vurdering bliver relevant, og hvad der ligger i denne vurdering.

Nærmere om Højesterets kendelse i sagen:

Sagen angik Middelfart Kommunes fravalg af miljøvurdering ved lokalplan og kommuneplantillæg. 

Planklagenævnet stadfæstede kommunens afgørelse, men Retten i Odense kendte nævnets afgørelse ugyldig og hjemviste sagen.

Under nævnets anke til landsretten bad Biobevar Middelfart om opsættende virkning af søgsmålet, dvs. således at byrettens dom om ophævelse skulle være gældende, mens landsretssagen stod på. Det afviste Landsretten med den begrundelse at anmodningen reelt set var en anmodning om at tillægge byrettens afgørelse retsvirkning, uanset at sagen var anket til landsretten, hvilke ville være i strid med grundloven og retsplejelovens regler.

Højesteret havde dog en anden holdning til spørgsmål. Indledningsvist blev det understreget, at opsættende virkning kan tillægges uden udtrykkelig lovhjemmel:

• ”Domstolene er ikke afskåret fra undtagelsesvist at tillægge et søgsmål vedrørende gyldigheden af en administrativ afgørelse opsættende virkning, selv om en udtrykkelig lovhjemmel ikke foreligger”. 

Herefter fastslog Højesteret betingelserne for opsættende virkning:  

• ”Den konkrete afgørelse af, om et søgsmål bør tillægges opsættende virkning, må bero på en afvejning af det offentliges interesse i, at gennemførelsen af afgørelsen ikke udsættes, over for arten og omfanget af den skade, den pågældende kan blive påført, ligesom det må tillægges betydning, om der efter en foreløbig vurdering foreligger et rimeligt grundlag for påstanden om ugyldighed.”

Højesteret tog ikke stilling til om der var holdepunkter for opsættende virkning i den konkret sag men ophævede landsrettens kendelse og hjemviste den til Landsretten til fornyet behandling under henvisning til retningslinjerne.

Argumenterne for, at landsretten skulle tillægge sagsanlægget opsættende virkning, ville være, at fortsættelse af byggeriet ville medføre uoprettelig skade på naturen, hvor man ikke har foretaget en tilstrækkelig miljøvurdering, og der på baggrund af byretsdommen er et rimelig grundlag for påstanden om ugyldigheden af nævnets afgørelse.

Hvad kan vi udlede af kendelsen? 

Vi kan udlede, at der også uden lovhjemmel er mulighed for at tillægge søgsmål hos domstolene opsættende virkning. Dette gælder også i en situation, hvor en forvaltningsmyndighed anker en 1. instansafgørelse som ikke har givet denne medhold (med andre ord givet klageren/borgerne medhold) og hvor modparten i 2. instansen fremsætter anmodning om opsættende virkning, jf. herved også UfR 2022.2449, som Højesteret i deres kendelse også henviser til.

Højesterets kendelse behandler en meget specifik situation. Men reglerne for opsættende virkning er vigtige at kende både i de tilfælde, hvor der klages til rekursinstans og i de tilfælde. hvor man indbringer sagen for domstolene. Det bemærkes endvidere, at dette nogle gange kræver en anmodning/påstand, mens det i andre tilfælde kan være forvaltningen eller retten, som selv skal tillægge sagen opsættende virkning.

Vær opmærksom på at denne nyhed oprindeligt er udgivet den 05.06.2026, hvorfor der kan være kommet ændringer i lovregler, retspraksis, vejledninger mv. siden. Nyheden er en vejledning og kan ikke stå alene.

Vi anbefaler altid, at du kontakter Codex Advokater for at få konkret juridisk rådgivning omkring det pågældende område, herunder indholdet af gældende regler.