Hvad er negativ retskraft?
Negativ retskraft betyder afvisningsvirkning. At en dom har negativ retskraft, indebærer således, at en ny sag mellem samme parter om spørgsmål, som den tidligere dom allerede har taget stilling til, skal afvises.
Negativ retskraft skal dermed forhindre, at den samme tvist prøves ved domstolene på ny. Rækkevidden vurderes ud fra dommens konklusion og præmisser samt parternes påstande og anbringender.
Hvad gik sagen ud på?
Rønne Havn anlagde i juni 2018 sag mod Danske Færger om betaling af havneafgifter, som færgeselskabet kun delvist havde betalt. Molslinjen overtog færgebetjeningen af Bornholm den 1. september 2018 og erhvervede i oktober samme år Danske Færger, hvorefter selskaberne fusionerede.
Danske Færger/Molslinjen anlagde sag mod Rønne Havn om, at afgiftsforhøjelser med virkning fra 1. januar til 31. august 2018 indebar et misbrug af dominerende stilling i strid med konkurrenceretten.
Sø- og Handelsretten frifandt ved dom Rønne Havn den 7. maj 2021. Den 16. september 2021 anlagde Molslinjen en ny sag mod Rønne Havn med følgende ordlyd af påstand 2:
”Rønne Havn skal anerkende, at skibsafgifterne opkrævet fra Molslinjen siden 1. september 2018 udgør misbrug af dominerende stilling i strid med de konkurrenceretlige regler (1. led) og er i strid med aftalelovens § 36 (2. led), og at Rønne Havn derfor ikke er berettiget til at opkræve de forhøjede skibsafgifter fra Molslinjen”.
Sagens retlige tvist gik på, om Sø- og Handelsrettens dom af 7. maj 2021 om påstanden, om Rønne Havns misbrug af dominerende stilling i perioden 1. januar 2018 – 31. august 2018 indebar, at den nedlagte påstand 2, 1. led i den nye anlagte sag om Rønne Havns misbrug af dominerende stilling i tiden efter den 31. august 2018, skulle havde negativ retskraft, således at denne del af påstanden skulle afvises.
Højesteret ændrede Østre Landsrets dom:
Østre Landsret afviste sagen mod Rønne Havn og tillagde dommen fra 7. maj 2021 negativ retskraft. Landsretten fandt således, at den tidligere dom fra 2021 reelt havde taget stilling til de juridiske forhold, som Molslinjen ønskede at prøve på ny. Landsretten fandt, at Molslinjen, da de overtog driften den 1. september i 2018, allerede der måtte være bekendt med det prissystem, som gjorde sig gældende fra 31. august 2018
og frem. Landsretten fandt også, at Molslinjen ikke havde gjort noget gældende, og der heller ikke var noget, som understøttede, at Molslinjen ikke kunne have medtaget perioden efter den 1. september 2018 under påstanden i den første sag. Endvidere angav Østre Landsret, at der siden den første dom ikke var indtrådt væsentlige ændringer i de faktiske forhold eller i retstilstanden, således at der var grundlag for en fornyet prøvelse.
Højesteret kom frem til modsatte resultat.
Højesteret udtalte, at der ved afgørelsen både skal tages hensyn til dommens konklusion og præmisser samt parternes påstande og anbringender. Højesteret fandt, at Molslinjens påstand i den første sag var afgrænset tidsmæssigt fra 1. januar 2018 til 31. august 2018, og at der i den første dom kun blev taget stilling til denne periode. Højesteret bemærkede også, at en vurdering af misbrug af dominerende stilling sker efter omstændighederne på det givne tidspunkt. Højesteret fandt endvidere ikke, at der med Sø- og Handelsrettens dom var taget stilling til de priser og forhold i øvrigt, som havde været og var gældende for Molslinjen i den nye besejlingsperiode fra 1. september 2018 og frem.
På denne baggrund fandt Højesteret efter en samlet vurdering ikke tilstrækkeligt grundlag for at fastslå, at der ved Sø- og Handelsrettens dom af 7. maj 2021 også reelt var taget stilling til, om priserne i perioden efter 31. august 2018 udgjorde et misbrug af dominerende stilling. En stillingtagen til Molslinjens påstand 2, 1. led, indebar således ikke en fornyet stillingtagen til Danske Færger/Molslinjens anerkendelsespåstand pådømt af Sø- og Handelsretten ved dom af 7. maj 2021. Molslinjens påstand 2, 1. led blev dermed ikke afvist på grund af negativ retskraft af Sø- og Handelsrettens dom af 7. maj 2021.
Vores kommentar:
Dommen ændrer ikke grundprincipperne om negativ retskraft, men illustrerer, hvor konkret grænsen for en tidligere doms bindende virkning skal trækkes. Dens betydning ligger navnlig i afgrænsningen mellem et allerede afgjort spørgsmål og en senere tvist i samme forretningsforhold. For erhvervsdrivende viser dommen, at en afgjort tvist om priser eller afgifter for én periode ikke nødvendigvis lukker for krav vedrørende senere perioder.
Vær opmærksom på at denne nyhed oprindeligt er udgivet den 05.11.2026, hvorfor der kan være kommet ændringer i lovregler, retspraksis, vejledninger mv. siden. Nyheden er en vejledning og kan ikke stå alene.
Vi anbefaler altid, at du kontakter Codex Advokater for at få konkret juridisk rådgivning omkring det pågældende område, herunder indholdet af gældende regler.