15. september 2026

Forældelse

Har du et krav mod en anden – f.eks. et erstatningskrav, et ubetalt beløb eller et mangelkrav – kan du ikke vente i det uendelige med at gøre kravet gældende. Reglerne om forældelse betyder, at krav med tiden bortfalder, selvom de i øvrigt er berettigede.


Hvad er forældelse?
Forældelse betyder, at et krav bortfalder, hvis kreditor ikke gør kravet gældende inden for en bestemt frist. Reglerne findes i forældelsesloven, som gælder for langt de fleste krav på penge eller andre ydelser, medmindre andet er bestemt i særlovgivningen.
Hvor lang er fristen?
Afhængig af kravets karakter gælder der forskellige frister for, hvornår et givent krav forældes.
Nedenfor gives en ikke-udtømmende oversigt over nogle af de gældende frister:


Udover ovenstående skal man være opmærksom på, at der også gælder nogle absolutte frister for forældelse af krav i de tilfælde, hvor den almindelige forældelsesfrist bliver suspenderet indtil kravet er kommet eller burde være kommet til kreditors kendskab. De fleste krav er underlagt en absolut forældelsesfrist på 10 år, dog således at der gælder en absolut frist på 20 og 30 år for nogle særlige krav.


Hvornår begynder fristen at løbe?
Som udgangspunkt regnes fristen fra det tidspunkt, hvor kreditor tidligst kunne forlange kravet opfyldt.

Hvad er forældelse?

Forældelse betyder, at et krav bortfalder, hvis kreditor ikke gør kravet gældende inden for en bestemt frist. Reglerne findes i forældelsesloven, som gælder for langt de fleste krav på penge eller andre ydelser, medmindre andet er bestemt i særlovgivningen.

Hvor lang er fristen?

Afhængig af kravets karakter gælder der forskellige frister for, hvornår et givent krav forældes.

Nedenfor gives en ikke-udtømmende oversigt over nogle af de gældende frister:

  • Udgangspunktet: For de fleste krav såsom kontraktskrav eller erstatningskrav uden for kontrakt gælder der en frist på 3 år, jf. forældelseslovens § 3, stk. 1
  • Undtagelse 1: For nogle udvalgte lønkrav gælder der en frist på 5 år.
  • Undtagelse 2: For visse pengelån og indlån gælder der en frist på 10 eller 20 år.
  • Undtagelse 3: For visse løbende forpligtelser såsom pension eller underholdsbidrag gælder der en frist på 10 år.


For krav, der opstår ved misligholdelse af en aftale, f.eks. mangler ved en vare eller en ejendom, regnes fristen fra misligholdelsestidspunktet, dvs. typisk det tidspunkt hvor den anden parts ydelse skulle have været præsteret korrekt. Dette illustreres af en ny højesteretsdom om køb af fast ejendom trykt som U 2026.4672H, hvor køberen fik nøglerne og dermed rådighed over ejendommen før den formelle overtagelsesdag.

Højesteret fastslog, at forældelsesfristen for køberens mangelskrav mod sælgerne skulle regnes fra dispositionsdagen, altså fra det tidspunkt hvor køberen fik rådighed over ejendommen og sælgernes ydelse dermed skulle være opfyldt korrekt, og ikke fra den senere juridiske overtagelsesdag.


Som nævnt kan fristen dog suspenderes, hvis køberen ikke kender til kravet, med den virkning at fristen først løber fra det tidspunkt, hvor køberen fik eller burde have fået kendskab til forholdet.


I den nævnte dom fra Højesteret betød denne regel, at fristen først begyndte at løbe fra det tidspunkt, hvor køberen reklamerede over manglerne, da det var her køberen fik kendskab til dem. Da søgsmål først blev anlagt mere end 3 år derefter, var kravet forældet.

Hvordan afbrydes fristen, så man ikke mister sit krav?
Forældelse afbrydes typisk ved, at kreditor anlægger retssag eller på anden måde retligt forfølger kravet, eller ved at skyldneren erkender kravet, f.eks. ved at afdrage på en gæld det eller indgå i forhandlinger, der udtrykkeligt anerkender kravets eksistens.


Vær opmærksom på at denne nyhed oprindeligt er udgivet den 15.09.2026, hvorfor der kan være kommet ændringer i lovregler, retspraksis, vejledninger mv. siden. Nyheden er en vejledning og kan ikke stå alene.

Vi anbefaler altid, at du kontakter Codex Advokater for at få konkret juridisk rådgivning omkring det pågældende område, herunder indholdet af gældende regler.