Beskyttelse af virksomheders immaterielle rettigheder – del 3

Design – beskyttelse af udseende og udformning

En designret sikrer eneretten til et produkts udseende og formgivning, hvilket beskytter mod kopiering og misbrug.

Stiftelse af en designret i Danmark kan i princippet ske på to måder, dvs. ved registrering eller ved offentliggørelse. Imidlertid kræver stiftelse ved offentliggørelse, at offentliggørelsen er sket på en særlig kvalificerende måde, som vurderes meget konkret. På den baggrund er det mest oplagt at tale om designret som en rettighed, der i praksis kræver registrering. 

Registreringen sker hos Patent- og Varemærkestyrelsen, eller ved angivelse af Danmark som omfattet land i en EU-ansøgning eller international ansøgning. En designret kræver, at designet er nyt og har en individuel karakter. En registrering giver beskyttelse i 5 år, og der er mulighed for forlængelse op til i alt 25 år. Der betales et gebyr, både ved den oprindelige registrering og efterfølgende forlængelser.

Stiftelse ved offentliggørelse gælder kun i 3 år, og kan allerede fordi der ikke er sket registrering, ikke forlænges.  Så den beskyttelse er meget kort.

Designret har en vis lighed med ophavsret, der behandles netop herunder. Begge rettighedstyper kan beskytte et produkts udseende, men kravene til opnåelse og beskyttelsens omfang er væsentligt forskellige.

Ophavsret – beskyttelse af produkter med ”værkshøjde”

Som allerede nævnt minder ophavsret og designret på nogle punkter om hinanden, fordi målet med dem begge (for ophavsretten dog kun bl.a.) er, at beskytte et produkts udseende og udformning.

Ophavsretten favner dog bredere og yder beskyttelse til alle frembringelser med ”værkshøjde”, der forstås  som en tærskel for, hvornår en frembringelse er udtryk for en skabers egen, selvstændigt skabende, intellektuelle indsats. Der stilles med andre ord krav om originalitet og særpræg.

Typisk tænker man måske på kunst i klassisk fortand, når man taler om ophavsret, f.eks. i form af malerier, skulpturer, skønlitteratur, musik, film m.v.

De nævnte typer kunstværker kan alle tjene som produkter, men i en mere sædvanlig, kommerciel kontekst ses ophavsret også tildelt f.eks. brugskunst og fotografier, ligesom arkitekttegninger og faglitteratur som udgangspunkt nyder ophavsretlig beskyttelse.

Som en overraskelse for nogen er også software underlagt ophavsretlig beskyttelse, ikke f.eks. patentretlig beskyttelse, som omtales herunder, på trods af den tekniske karakter software ofte bærer præg af. Forsimplet betragtes softwarens kode som et litterært værk, omfattet af Ophavsretsloven.

I grænselandet finder man bl.a. eneretten til at råde over et fotografi, der ikke har den fornødne værkshøjde til at opnå ophavsretlig beskyttelse, f.eks. generiske produktfotos. Her opnås en såkaldt naboretlig beskyttelse og med den altså en eneret til benytte fotografiet. Der føres mange sager om overtrædelse af denne eneret.

Der findes en række andre sådanne naboretlige beskyttelser, der knytter sig til den ophavsretten, men altså ikke er direkte omfattet an denne.

Hverken den ophavsretlige eller naboretlige beskyttelse kræver registrering, men opstår ved det beskyttedes frembringelse, hvilket forsimplet betyder, at den rene ide ikke er beskyttet, men først opnår beskyttelse når ideen er manifesteret og i en eller anden form kan ”opleves”.

Ophavsretlig beskyttelse gælder i 70 år efter udløbet af ophavsmandens dødsår, mens den naboretlige beskyttelses varighed er forskellig og for førnævnte fotografier f.eks. gælder i 50 år fra optagelsen. Ingen af de to typer beskyttelse kan forlænges.

Hvis I har nærmere spørgsmål om hvordan jeres virksomhed kan opnå beskyttelse af jeres immaterielle rettigheder, står Codex Advokater klar til at rådgive herom.

Vær opmærksom på at denne nyhed oprindeligt er udgivet den 11.09.2025, hvorfor der kan være kommet ændringer i lovregler, retspraksis, vejledninger mv. siden. Nyheden er en vejledning og kan ikke stå alene.

Vi anbefaler altid, at du kontakter Codex Advokater for at få konkret juridisk rådgivning omkring det pågældende område, herunder indholdet af gældende regler.