Ændringer i Retsplejeloven

Småsagsprocessen – Nu ”Den forenklede proces”

Småsagsprocessen er reguleret af kapitel 39 i Retsplejeloven og indeholder en forenklet proces ved behandling af sager om mindre krav. I småsagsprocessen spiller retten en mere aktiv rolle. Processen ændres med lovforslaget til ”Den forenklede proces”.

Tidligere blev sagsprocessen anvendt på krav med en økonomisk værdi af højst kr. 50.000. Denne beløbsgrænse er nu forhøjet til kr. 100.000. Sager under beløbsgrænsen kan alligevel behandles udenfor processen, hvis der er grundlag for det. Kravene til behandling udenfor processen er med lovforslaget lempet, idet et af kravene tidligere var, at sagen skulle angå særlig komplicerede eller retlige spørgsmål, hvilket nu er ændret til, at sagen blot skal angå komplicerede faktiske eller retlige spørgsmål, idet kravet om ”særlig” er fjernet.

Retsmægling

Retsmægling omfatter, at retten under sagens forberedelse udpeger en retsmægler, som bistår parterne med selv at nå frem til en aftale om en løsning på en tvist. Hvorvidt der er grundlag for retsmægling i den enkelte sag, bliver drøftet på et forberedende retsmøde, som alene foregår mellem parternes advokater og retten, og som omhandler mange punkter vedrørende sagens forberedelse.

Med lovforslaget indsættes retsplejelovens § 355 a, som muliggør, at retten kan indkalde parterne til et særskilt forberedende møde for at drøfte, om sagen kan overgå til retsmægling. Sagens parter opfordres til at deltage i mødet. Denne ændring har til formål at fremme brugen af retsmægling.

Forberedelsens afslutning

Forberedelsen af en civil retssag er den proces, hvor sagen tilrettelægges og forberedes til at skulle hovedforhandles i retten. Når forberedelsen er afsluttet, kan parterne som udgangspunkt ikke tilføre noget nyt til sagen, herunder komme med nye påstande, anbringender eller beviser.

Før 15. juni 2024 sluttede sagens forberedelse 4 uger før datoen, hvor sagen skulle hovedforhandles i retten, men denne frist ændres med vedtagelsen af lovforslaget til 8 uger.

Ændring af retsplejelovens bestemmelse om forberedelsens afslutning har til formål at undgå omberammelse af retssager og sikre, at der er tid til at få sagerne færdigforberedt og gennemført på de berammede tidspunkter.

Ankesager

Hvis man som part i en civil retssag ønsker at anke byrettens afgørelse til landsretten, gælder det før 15. juni 2024, at sager der angår krav, der efter påstanden har en økonomisk værdi af højest 20.000 kr., alene kan ankes med Procesbevillingsnævnets tilladelse.

Den økonomiske grænse på 20.000 kr. forhøjes til 50.000 kr. Dette gælder blandt andet også for kære til landsretten uden Procesbevillingsnævnets tilladelse af afgørelser om sagsomkostninger, salær til beskikkede advokater og udlæg., en elinstallationsrapport og oplysninger om ejerskifteforsikring. Denne ansvarsfrihed for sælger gælder dog ikke i tilfælde, hvor manglerne vedrører forhold, der strider mod offentlige forskrifter eller sælger har handlet groft uagtsomt, jf. lov om forbrugerbeskyttelse ved erhvervelse af fast ejendom m.v. § 2, stk. 5.

I denne sag havde sælgerne udover en basis-ejerskifteforsikring også fremlagt tilbud på tegning af en udvidet ejerskifteforsikring, der dækkede ulovlige bygningsindretninger, installationer, miljøforhold, kloakker m.v.

Østre Landsret skulle herefter tage stilling til, om køberne i medfør af lovens § 2, stk. 5, kunne gøre mangler ved den faste ejendom gældende over for sælgerne og kræve erstatning af sælgerne for omkostningerne forbundet med udbedring af manglerne.

Østre Landsrets afgørelse

Landsretten henviste i sin afgørelse til tidligere praksis fra Højesteret og anførte, at baggrunden for lovens § 2, stk. 5, må antages at være, at sælgeren som udgangspunkt ikke bør fritages for ansvar i forhold til forhold, som normalt ikke afdækkes i en tilstandsrapport, og som køberen ikke kan forsikre sig imod, jf. U 2002.828H Det fremgår desuden, at bestemmelsen kun “undtagelsesvis skal kunne give anledning til, at køberen kan fremsætte et krav mod sælgeren begrundet i en bygnings fysiske tilstand.”

I den aktuelle sag havde sælgerne fremlagt tilbud på både en basis-ejerskifteforsikring og en udvidet ejerskifteforsikring. Landsretten lagde til grund, at manglerne ved husets badeværelse, der angik manglende efterlevelse af bygningsreglementet med nærliggende risiko for skade til følge, ville have været dækningsberettiget, hvis køberne havde tegnet en udvidet ejerskifteforsikring.

Det var således købernes eget valg ikke at tegne den udvidede ejerskifteforsikring, og køberne kunne med andre ord have sørget for at forsikre sig mod de konstaterede mangler.

På den baggrund fandt landsretten, at den manglende efterlevelse af bygningsreglementet ikke skulle henføres under § 2, stk. 5, 1.pkt., og sælgerne var derfor ikke erstatningsansvarlige efter denne bestemmelse.

Landsretten fandt heller ikke, at køberne havde bevist, at sælgerne havde handlet groft uagtsom efter lov om forbrugerbeskyttelse ved erhvervelse af fast ejendom m.v. § 2, stk. 5, 3. pkt., og lagde i den forbindelse til grund, at arbejderne i forbindelse med etablering af badeværelserne var udført af faguddannede personer.

Da der således ikke var grundlag for at pålægge sælgerne et erstatningsansvar, fik køberne derfor ingen erstatning for de konstaterede mangler.

Vær opmærksom på at denne nyhed oprindeligt er udgivet den 13.06.2024, hvorfor der kan være kommet ændringer i lovregler, retspraksis, vejledninger mv. siden. Nyheden er en vejledning og kan ikke stå alene.

Vi anbefaler altid, at du kontakter Codex Advokater for at få konkret juridisk rådgivning omkring det pågældende område, herunder indholdet af gældende regler.